NATURVÆRDIER SOM BERØRES AF FREDERIKSSUNDSMOTORVEJEN

Grøn Trafik i Bycirklen

Bilag 1:

NATURVÆRDIER SOM BERØRES VED ANLÆG AF FREDERIKSSUNDMOTORVEJEN

Strategi for undersøgelser

Hele egnen mellem Ballerup og A6 er fuld af mosestrøg og andre lavbundsområder. Det samlede areal af denne form for naturområder er meget stort, og uanset hvilken linjeføring, der vælges, vil en del naturområder blive ødelagt.

Efter hvad Vejdirektoratet har oplyst, er planen for VVM-undersøgelsen først og fremmest at kortlægge, hvor der overhovedet er sårbare naturværdier i hele området fra den nuværende Frederikssundsvej og sydpå. Da der er tale om meget store naturarealer med et rigt og varieret dyre- og planteliv vil en sådan foreløbig overfladisk gennemgang af hele arealet let kunne blive så ressourcekrævende, at den sluger hele beløbet for den samlede naturvurdering.

Vi har selv et så godt kendskab til naturområderne i området, at vi kan sige på forhånd, hvad en sådan registrering vil vise. Den vil vise, at der i området er tre store særlig værdifulde naturområder, nemlig Porsemosen, Værebro Å-dalen ved Veksø med Løje Sø m.m., samt Gundsømagle Sø. Ingen af disse tre områder vil blive berørt direkte af nogen af de foreslåede linjeføringer, dvs. analysen vil vise, at områdets vigtigste naturområder går ram forbi, og at de valgte linjeføringer således er naturmæssigt relativt skånsomme.

Vi kan sagtens forestille os, hvilket ordvalg man til sin tid vil kunne anvende for at få motorvejsprojektet til at tage sig skånsomt ud: "Den valgte linjeføring tager vidtgående hensyn til naturværdierne og ingen af områdets mest værdifulde naturlokaliteter bliver berørt" eller "Kun 5 % af områdets naturområder berøres af motorvejen, der således i meget høj grad tager hensyn til bevaring af naturværdierne i området", eller hvordan man nu vil formulere det.

Vi anskuer imidlertid sagen anderledes. Naturen er generelt trængt og i tilbagegang, og ethvert tab af naturområder kan ses som endnu et skridt i uheldig retning. Det er svært at glæde sig specielt meget over, at der er naturområder som har eksisteret i tusinder af år, som ikke berøres af motorvejen og således stadig vil ligge urørte i yderligere nogle årtier. Vi vil mere fokusere på det umiddelbare tab af naturområder, som vil ske ved anlægget af en højklasset vej.

Dertil kommer, at især den røde, den grønne og den blå linjeføring føres igennem landskaber, som indtil nu har henligget som fredelige og relativt uberørte. De "tager hul på" et helt nyt landskabsområde og bevirker, at den fredelige del af kilen mellem Roskildevejen og Frederikssundsvejen indskrænkes betydeligt. Og det er vel at mærke den del af kilen, der rummer de største naturværdier, som nu gøres ufredelig og hakkes op i nogle mindre, separate felter.

Vi mener, at vi kan spare Vejdirektoratet for en udgift på mange tusind kroner ved at vedlægge det kort, der her er betegnet kort 1. Her er naturområder vist med skravering, og særlig værdifulde naturområder vist med dobbeltskravering. Vurderingen "særlig værdifuld" er gjort på basis af forekomst af sjældne dyre- eller plantearter, eller særlig store bestande af f.eks. fugle. Endvidere er planlagte eller vedtagne skovrejsningsområder angivet med "S".

Dette kort viser efter vor mening det samme som den registrering, Vejdirektoratet nu har tænkt sig at betale penge for. Vi tilbyder den her helt gratis, og håber så, at det frigør et større pengebeløb til undersøgelse af de specifikke naturområder, der faktisk vil blive påvirket af vejprojektet.

Forekomst af særlig sjældne eller vigtige planter og dyr

Vi opregner her nogle plante- og dyrearter, som forekommer i det omhandlede område, og hvis bevaring kræver særlig store hensyn. Der er f.eks. tale om arter på Rødlisten eller Gullisten over truede planter og dyr i Danmark (Skov- og Naturstyrelsen, 1997), eller arter hvor Danmark har et særligt internationalt ansvar for deres bevarelse, eller arter der er omfattet af EFs habitatdirektiv.

Planter

Rosmarinpil	Rødlistet. Østrup Holme.
Engblomme	Gullistet. Muligvis stadig enkelte steder i området.
Kærfnokurt	Gullistet. Internationalt ansvar. Spredt i området, mest i Værebro Å-dalen, forskellige steder fra år til år.
Melet kodriver	Gullistet. Internationalt ansvar. Østrup Holme.
Leverurt	Gullistet. Bl.a. Værebro Ådal.
Vibefedt	Gullistet. Bl.a. enge ved nordsiden af Gundsømagle Sø ved Østrup.
Engtroldurt	Gullistet. Enge ved nordøstsiden af Gundsømagle Sø ved Østrup og måske andre steder.

Andre temmelig sjældne og bevaringsværdige planter i området

Butblomstret siv	Bl.a. Værebro Ådal.
Rank Frøstjerne	En del steder, bl.a. Bredmose-Pileholm-området og Grønsø.
Trådstar	Bl.a. Husesø Mose ved Ballerup og en mose ved Lundebro.

Insekter

Jordkrebs

angives fra Husesø Mose ved Ballerup. Sjælden, truet og i tilbagegang, men for den gruppe den tilhører (græshopper og fårekyllinger) findes ikke udarbejdet nogen national rødliste.

Padder

Løgfrø	Rødlistet. EFs habitatdirektiv. Enkelte små bestande tilbage i området, hvoraf flere berøres direkte af motorvejsprojektet.
Grønbroget tudse	Rødlistet. EFs habitatdirektiv. Muligvis uddød i det berørte område.
Stor vandsalamander	Gullistet. EFs habitatdirektiv. Næppe sjælden i området.
Spidssnudet frø	Gullistet. EFs habitatdirektiv. Ret talrig i visse moseområder.

Fugle

Mosehornugle	Rødlistet. En mulighed for at den yngler i Åmosen ved Værebro Å.
Sortterne	Rødlistet. Muligvis stadig ganske enkelte par tilbage i området. Ses med års mellemrum.
Hvid stork	Rødlistet. Et enligt individ har holdt til flere år i træk ved Østrup. Storkerede sat op i 2000 i håb om yngel.
Atlingand	Rødlistet. Formentlig flere ynglepar spredt i området. Almindelig i træktiden, men yngel er vanskelig at påvise, da de lever meget skjult.
Savisanger	Rødlistet. Høres visse år i rørskov ved Gundsømagle Sø og Løje Sø.
Plettet rørvagtel	Rødlistet. Forekommer formentlig i de fleste år et eller flere steder i området. Yngel uvis.
Rørdrum	Rødlistet. Høres dels ved Gundsømagle Sø, dels ved Løje Sø, men langtfra hvert år. Yngler måske visse år.
Pungmejse	Rødlistet. En del ynglepar spredt rundt i de fleste af moserne i området. Forekomsten i dette område er formentlig én af de vigtigste og mest stabile i Danmark.
Sivsanger	Gullistet. En del steder i hele området.
Gul vipstjert	Gullistet. Yngler nogle få steder i området.
Rødben	Gullistet. Yngler nogle få steder i området, i hvert fald i våde år.
Vibe	Gullistet. Ret store bestande, især i Værebro Å-dalen.
Skægmejse	Sjælden. Rørskove ved Gundsømagle Sø og Løje Sø og måske flere steder.
Græshoppesanger	Ret sjælden. Bestandene i området er så store at de har en vis national betydning for arten.

Forslag til generelle natur-registreringer

Man kan vælge at undersøge et hvilket som helst udsnit af plante- eller dyrearterne i området for at måle hvor stor en del af områdets samlede bestand der påvirkes af motorvejsprojekterne.

Nogle forslag til sådanne undersøgelser kunne f.eks. være

Spidssnudet frø	primo eller medio april	Optælling af alle ynglebestande i området.
		Beregning af hvor stor en del af den samlede bestand der berøres.
Nattergal	om natten eller tidligt om morgenen i sidste halvdel af maj	Optælling af det samlede antal syngende hanner i området
		Beregning af hvor stor en del af den samlede nattergalesang, der ikke længere vil kunne høres uforstyrret af vejstøj.
Græshoppesanger	om natten omkring 1. juni	Optælling af det samlede antal syngende hanner i området
		Beregning af hvor stor en del af bestanden, der berøres.

Specifikke registreringer

Planter	fra maj til ca. 1. september	Vegetationen i de mest relevante områder må undersøges ved flere besøg i tiden fra maj til ca. 1. september. Amterne i området kan kontaktes m.h.t. fagfolk, som vil kunne udføre registreringerne.
Jordkrebs	om natten i maj-juni	Undersøges bedst ved at høre den. Eksperter på dette dyr findes næppe i Danmark, men forekomsten er så væsentlig, at eftersøgning under alle omstændigheder bør forsøges.
Guldsmede		Faunaen af guldsmede og vandnymfer i området er kun yderst sporadisk undersøgt. Da der findes en del renvandede tørvegrave spredt rundt i moserne i området, er der mulighed for at sjældne arter findes i de områder, der berøres direkte af en evt. motorvej. Vi vil stærkt anbefale at dette undersøges. Eksperter som kan udføre en sådan registrering må kunne oplyses ved henvendelse til Entomologisk Forening.
Sommerfugle		Faunaen af sommerfugle i området er ufuldstændig kendt. Der er så vidt vides ikke registreret store sjældenheder i området, men der er f.eks. tidligere registreret perlemorsfugle (ikke artsbestemt) i Bredmose ved Hove; bl.a. denne forekomst bør gås efter. Eksperter vil kunne oplyses ved henvendelse til Lepidopterologisk Forening eller Entomologisk Forening.
Løgfrø	lune og næsten helt vindstille nætter i tiden omkring 1. maj	Registreres bedst ved lytning på lune og næsten helt vindstille nætter i tiden omkring 1. Maj. Kræver øvelse og erfaring.
Grønbroget tudse (fløjtetudse)	lune og stille aftener i første halvdel af maj	Registreres ved lytning på lune og stille aftener i første halvdel af maj.
Padder (generelt)		Erfaring i registrering af padder findes først og fremmest i firmaet Amphi-Consult v. Martin Hesselsøe, Jens Urthsvej 8, 9440 Åbybro.
Atlingand	omkring 1. juni	Yngel registreres måske sikrest ved at se efter ællinger i tiden omkring 1. juni.
Pungmejse	morgen eller formiddag i maj måned	Registreres mest effektivt ved at lytte efter fløjtende hanner morgen eller formiddag i maj måned. Når hannerne er lokaliseret på denne måde, kan rederne eftersøges i nærheden af hvor hannerne høres.
Rastende trækfugle	april måned	En del af mose- og engområderne har mindst lige så stor betydning for trækfugle som for ynglefugle. Rastende trækfugle (vade- og andefugle) bør undersøges i april måned.
Fugle (generelt)		Eksperter kan formentlig lettest skaffes gennem firmaet Ornis-Consult, samme adresse som Ornitologisk Forening.

GENNEMGANG AF NATUROMRÅDERNE

Nedenstående er ikke en total oversigt over naturlokaliteterne i området, men kun en oversigt over de områder, der bliver berørt af en eller flere af de foreslåede linjeføringer eller de tilhørende tilslutningsveje. Vi mener derfor, at det er de lokaliteter som først og fremmest bør undersøges.

Lokalitetsnumrene henviser til numrene på kort 2.

1.	Område umiddelbart vest for Motorvejssløjfen i Vestskoven.	Flora	Ægbladet fliglæbe i tusindvis. Nogle få majgøgeurt. Finbladet mangeløv.
2.	Harrestrup Mose. Mose med fugletårn.	Flora	Gul frøstjerne talrig. Blågrå siv. Vårstar. Trådstænglet løvefod.
	Harrestrup Mose. Mose med fugletårn.	Fugle	Ynglende lille lappedykker, nattergal, græshoppesanger. I visse år skeand. Rørhøg og grågæs fouragerer.
3.	Ved Råmose Å.	Flora	Gul frøstjerne.
4.	Porsemose.		Fredet område med rig natur: planter, padder, fugle m.m. Selv minimale vandstandssænkninger i området vil have afgørende negativ betydning for arter, som lever i lavvandede sumpområder i områdets nordside.
5.	Lavbundsareal mellem Øbakkegård og Ledøje.		Ret udtørret mosestrøg. Til dels udyrket, til dels anvendt til heste. Græshoppesanger. I øvrigt ingen oplysninger om evt. naturværdier.
	Lavbundsareal mellem Øbakkegård og Ledøje.	Fugle	Græshoppesanger.

6.	Engområde ved Nybølle Å syd for Tanghøjgård.		Afgræsset eng med sø. Bør undersøges m.h.t. botanik og fugle (f.eks. evt. bekkasiner, gul vipstjert).
7.	Centrale del af Tysmose.		Større mose, hvis naturværdier lider noget under afvanding. Naturist-campingplads midt i mosen. Interesse for naturfredning af området. En del fugle og planter (bl.a. stivhåret kalkkarse), men så vidt vides ingen sjældenheder.
		Flora	Stivhåret kalkkarse
		Andet	En særdeles sjælden art af tusindben er fundet i mosen (nærmere oplysninger på Zoologisk Museum i København).
8.	Tørvegrave og eng over for Duekærgård.	Fugle	Gråstrubet lappedykker.
9.	Sø i tidligere grusgrav vest for Nybøllevad.		En del fugleliv.
10.	Kalvehave ved Hove Å.	Fugle	Rigt fugleliv: Yngel af lille lappedykker, gråstrubet lappedykker, taffeland, rørhøg, nattergale.
11.	Hove Overdrev for enden af Ulveåsen.		Afgræssede folde. Markant landskab. Ingen sjældenheder kendes fra stedet.
12.	Hove grusgrav.		Stort grus- og kalkgravsområde. Anvendes nu bl.a. rekreativt (fiskeri).
		Fugle	lille lappedykker, gråstrubet lappedykker, tidligere og formentlig stadig lille præstekrave m.m. Nattergale langs Hove Å.
		Padder m.m.	Tidligere grønbroget tudse, formentlig uddød nu. Stor bestand af snoge.

13.	Mose ved Sørup Rende.		Mose- og engområde.
	Mose ved Sørup Rende.	Fugle	Engpiber, dobbeltbekkasin m.m.
14.	Nordøstlige del af Veksø Mose.		Noget udtørret moseparti langs Værebro Å.
		Flora	Stedvis ret artsrig vegetation, men næppe nogen sjældenheder tilbage.
		Fugle	Grågæs, dobbeltbekkasin, gul vipstjert, græshoppesanger m.m.
15.	Husesø Mose.		Langstrakt mose i dalstrøg, omgivet af golfbane. Fugleliv bør undersøges.
		Flora	Artsrig flora, men vistnok ingen sjældenheder.
		Insekter	Det oplyses, at der lever jordkrebs på stedet. Dette bør absolut undersøges nærmere, som omtalt oven for.
		Padder	tidligere løgfrø, så vidt vides uddød, men det kan ikke helt afvises, at den findes endnu. Grønbroget tudse har været observeret og bør eftersøges.
16.	Ammetoft Mose.		En noget mishandlet mose.
	Ammetoft Mose.	Fugle	Gråstrubet lappedykker.
17.	Grønsø Mose øst.		Tørvegrave og lavtliggende udyrket terræn.
		Padder	Københavns Amt har ladet grave et enkelt vandhul, og et forsøg på at sikre en bestand af grønbroget tudse er gjort, men vistnok slået fejl. Tidligere løgfrø, den bør eftersøges endnu en gang.
		Fugle	Gråstrubet og lille lappedykker, vandrikse, græshoppesanger, mange nattergale m.m.

18.	Grønsø Mose, centrale del.		Københavns Amt har anvendt ca. 200.000 kr på et stort vandhulsprojekt i områdets østdel, af hensyn til grønbroget tudse. Arten findes desværre næppe i området mere, men vandhullerne udgør en natur-investering, som vil være spildt, hvis der anlægges en motorvej eller en motorvejsudfletning.
		Flora	Artsrig flora. For den sydlige del, der vil blive mest påvirket, kan nævnes butfinnet mangeløv, trenervet snerre, tvebo baldrian, stor bestand af rank frøstjerne.
		Padder	Tidligere løgfrø, den bør eftersøges endnu en gang.
		Fugle	Rigt fugleliv. Oplysninger forefindes hos Ornis Consult. Bl.a. kan nævnes pungmejse. I sydenden har der i hvert fald i visse år været rødrygget tornskade.
19.	Vejlemose.		Ret udtørret mose med omgivende eng og græsningsfolde. En del planter og fugle, men ingen sjældne arter registreret.
20.	Mose syd for Vejlebro øst for Hove.		Landskabeligt ganske smukt beliggende i markant dal.
	Mose syd for Vejlebro øst for Hove.	Fugle	Lille lappedykker, gråstrubet lappedykker, grågås, taffeland.
21.	Eng/moseparti ved Vejleå.		Tørvegrave omgivet af afgræsset blød eng. Naturværdierne er slet ikke undersøgt, men der er bl.a. mulighed for sjældnere arter af planter, og især botanikken bør derfor absolut undersøges nøje.
22.	Bakkeknold syd for end ved Vejle Å (område 21).		Området er ikke undersøgt. Bør undersøges for eventuelle overdrevsplanter.
23.	Langstrakt sø syd for Hove.		Meget snæver og langstrakt sø, særpræget landskabselement. I visse år gråstrubet lappedykker.
	Langstrakt sø syd for Hove.	Fugle	gråstrubet lappedykker.

24.	Bredmose, østlige del.		Halvtør mose under tilgroning.
		Flora	Bl.a. rank frøstjerne. Bør undersøges nærmere.
		Insekter	Tidligere Perlemorsfugle. Nu måske forsvundet på grund af tilgroning. Mulighed for interessante arter af guldsmede og andre insekter. Bør undersøges
		Fugle	1-2 par pungmejse. Dobbeltbekkasin i våde år. Rørhøg og andre rovfugle fouragerer. Græshoppesanger.
25.	Bredmose, vestlige del.		Lave tørvegrave omgivet af sumpskov. I den vestligste del nærmest amtgrænsen mere åbent, med afgræssede partier. En spejderhytte i mosen. Bør undersøges for insekter (guldsmede m.m.).
	Bredmose, vestlige del.	Fugle	Gråstrubet lappedykker, 1-2 par pungmejse m.m.
26.	Hovemølle.		Tidligere vandmølle. Hove Å strømmer rask på dette sted. Vi har ingen viden om eventuelle biologiske værdier i åen på dette sted.v
	Hovemølle.	Fugle	Om vinteren undertiden vandstær og isfugl.
27.	Hovemølle Grusgrav.		Retableret grusgrav. Nu sø omgivet af græsningsarealer. De nuværende biologiske forhold er ikke undersøgt.
28.	Grusgrav i østkanten af sommerhusområdet, syd for Poppelvang.		Forladt grusgrav. I hvert fald tidligere bl.a. gråstrubet lappedykker. Bør undersøges nærmere.

29.	Sumpet eng ud til Hove Å lige nord for Østrup.		Afgræsset, våd moseagtig eng.
		Padder	Brune frøer yngler i betydeligt antal.
		Fugle	Værdifuldt område. Bl.a. vistnok adskillige par bekkasiner. Muligvis atlingand. Storken har gået her i de senere år og fanget frøer.
30.	Østenden af Gundsømagle Sø.		Fredet område. Søfladen og sydsiden ejes af Fugleværnsfonden.
		Flora	På nordøstsiden af søen værdifuld engvegetation med bl.a. vibefedt, engtroldurt, djævelsbid og mange andre arter.
		Padder	Ved nordøstsiden af søen mange ynglende brune frøer.
		Fugle	Rigt fugleliv med mange arter. Fugleværnsfonden har indrettet parkeringsplads, stier og fugletårne. I det østligste, mest besøgte fugletårn vil støjen fra en motorvej med blå eller grøn linjeføring blive temmelig mærkbar.
31.	Mose i kanten af sommerhusområdet øst for Knudsbjerg.		Denne mose er så vidt vides slet ikke blevet undersøgt. Den bør undersøges m.h.t. planter, insekter, padder og fugle.
	Mose i kanten af sommerhusområdet øst for Knudsbjerg.	Padder	Løgfrøen har tidligere levet i området og kunne potentielt yngle i de vandhuller, der ligger mest for sig i sydkanten af området.
32.	Knudsbjerg.		Delvis afgravet bakke. Bruges til dels til rideskole. Det afgravede parti ligger p.t. helt udyrket hen.
		Flora	Overdrevsvegetation muligvis med sjældne arter. Anvendes angiveligt som botanisk ekskursionslokalitet, det vides ikke af hvilken institution. Floraen bør absolut undersøges nøjere.
		Fugle	Skovhornugle har ynglet i de tilgrænsende grantræer.
33.	Falkær.		Eng/moseområde, som holdes næsten helt afvandet ved pumpning. I perioder med vand meget artsrigt fugleliv. Ellers viber m.m.
34.	Østrup Holme ved Avnsø rende.	Flora	Ekstremrigkær med melet kodriver, rosmarinpil, sumphullæbe og i øvrigt talrige arter. Roskilde Amt foretager naturpleje. En af Sjællands vigtigste botaniske lokaliteter. Vegetationen vil være sårbar over for selv ganske små sænkninger af vandstanden i området.
	Østrup Holme ved Avnsø rende.	Fugle	Pungmejse yngler i visse år.
35.	Avnsø.		Delvis afvandet moseområde i kanten af sommerhusområdet. Varieret flora og fauna.
36.	Mose ved Pileholm.	Flora	Artsrig flora med enkelte halvsjældne arter (rank frøstjerne, stivhåret kalkkarse, lav tidsel m.m.).
		Padder	Yngler talrigt. Tidligere også løgfrø, men den er måske uddød.
		Fugle	Rigt fugleliv. Pungmejse, græshoppesanger, gråstrubet lappedykker, dobbeltbekkasin, muligvis atlingand m.m. Grågæs yngler talrigt.
37.	Mose ved Dueholm.	Fugle	Rigt fugleliv. Gråstrubet lappedykker yngler talrigt, desuden lille lappedykker, grågås, gravand, rørhøg, pungmejse og græshoppesanger.
38.	Enge på sydsiden af Værebro Å.		Vidtstrakte flade enge, en sjældent bevaret landskabsform.
	Enge på sydsiden af Værebro Å.	Fugle	For det meste ret sparsomt. Grågæs, gravænder, viber m.m. I våde perioder især i træktiderne kan der være mere fugleliv. Rovfugle om vinteren.
39.	Enge øst for Stenløse Bro.		Stort engområde
	Enge øst for Stenløse Bro.	Fugle	Ynglefugle: rødben, dobbeltbekkasin, gravænder, grågæs, muligvis også krikænder, atlingænder og sjaggere.
40.	Stenløse grusgrav.		Store klarvandede grusgravssøer. Anvendes ret intensivt til put-and-take fiskeri.
	Stenløse grusgrav.	Fugle	Tidligere og måske stadig diverse lappedykkere, lille præstekrave m.m.
41.	Københavns Vandforsynings område langs sydsiden af Værebro Å.		Tidligere eng, nu forsumpet.
		Fugle	Værdifuldt område for klirer, bekkasiner og andre vadefugle i træktiden. Af ynglefugle muligvis bl.a. dobbeltbekkasin og krikand.
42.	Åmose nordøst for Gundsømagle.		Mose- og engområde med afgræssede våde og tørre enge, sumppartier og store lavvandede søer.
		Padder	Forekomst af løgfrø, måske kun i ganske ringe antal. Det er et af de ganske få steder i en vid omegn, hvor løgfrøen endnu har overlevet. Desuden almindelige brune frøer i stort antal.
		Fugle	Meget rigt fugleliv. Ynglefugle: Gråstrubet lappedykker (meget talrig), lille lappedykker, gravand, formentlig grågås, atlingand (flere par), vibe, dobbeltbekkasin, græshoppesanger m.m. Mosehornugle ses jævnligt i tiden september til april. Det bør undersøges nærmere om den evt. skulle yngle på stedet. I så fald er der tale om en lokalitet af betydning for hele fuglelivet på Sjælland. Mange vadefugle og andefugleraster vinter og forår.
43.	Lavtliggende arealer langs nordsiden af Værebro Å vest for Stenløse Bro.	Fugle	I våde perioder i træktiderne og om vinteren talrige vade- og andefugle af mange arter. I våde år yngler formentlig nogle af disse.
44.	Afgræsset eng og bakke på nordsiden af Værebro Å.	Flora	Bør undersøges nærmere, der kunne være interessante arter.
45.	Vandhul syd for jættestuen tilhørende lille Kildebæk.	Padder	Yngleforekomst af stor vandsalamander og løgfrø. Det er et af de ganske få steder i en vid omegn, hvor løgfrøen endnu har overlevet.
46.	Mosepartier nord for Gundsømagle.		Disse moser vil indgå i det kommende skovområde, eller ligge i skovbrynet. Moserne er stort set ikke undersøgt.
47.	Salsmose.		Udtørret moseparti. Bør undersøges nærmere for eventuelle naturhistoriske værdier.
48.	Mosestrøg mellem Svestrup og Udlejre.		De biologiske værdier er os bekendt ikke undersøgt.

LITTERATUR

L. Ferdinand, K. Fog & K. Pilegaard (1968): En naturhistorisk undersøgelse af moser og søer i Københavns vestegn. Meddelelser om danske Naturlokaliteter nr. 1. 53 pp. Udgivet af Natur og Ungdom – Danmarks Feltbiologiske Ungdomsforening.

S. Asbirk & C. H. Ovesen (1969): Gundsømagle Sø. Meddelelser om danske Naturlokaliteter nr. 2. 46 pp. Udgivet af Natur og Ungdom – Danmarks Feltbiologiske Ungdomsforening.

K. Fog (1971): Om moserne i Veksø-området. Natur 12 (2/3): 42-54. Udgivet af natur og Ungdom.

L. Ferdinand (1971): Større danske Fuglelokaliteter. 1. del. 223 pp. Udgivet af Dansk Ornithologisk Forening under medvirken af Statens naturfrednings- og landskabskonsulent. København.

Hovedstadsrådet (1984): Ynglefugle i Gundsømagle Sø 1982. Trykt arbejdsdokument. 24 pp.

Hovedstadsrådet (1984): Ynglefugle i Gundsømagle Sø 1983. Trykt arbejdsdokument. 10 pp.

Hovedstadsrådet (1988): Værebro Ådal 1987. 68 pp. Naturovervågning nr. 51.

Hovedstadsrådet (1989): Overvågning af padde- og krybdyrlokaliteter i hovedstadsregionen 1989. 277 pp. Naturovervågning nr. 75. Desuden mange tidligere rapporter.

Frederiksborg Amt (1998): Sjældne padder i Frederiksborg Amt 1990-98. 76 pp. Udarbejdet af Amphi Consult til Frederiksborg Amt.

Københavns Amt (1999): Paddelokaliteter i Københavns Amt 1995-1998. 88 pp. Rapport nr. 29. Desuden en del tidligere rapporter.